Masseter

En Botox Behandling af en forstørret tyggemuskel, også kaldet ”Masseter”, kan have flere positive effekter. Først og fremmest kan behandlingen af en forstørret tyggemuskel få ansigtet til at synes smallere og mere feminint. Det er en populær behandling til at fremhæve V-shape i ansigtet. Du opnår mere balance, og dine naturlige træk fremhæves.

Ofte ser man en forstørret kæbemuskel hos personer, der skærer tænder, eller har mange spændinger i kæben, hvilket også kan give spændingshovedpine.

En anden positiv effekt, denne botox behandling kan have, er, at kæbemusklen bliver mere afslappet så spændingshovedpinen ophører.

Prisen for denne behandling er 2000 kr.

Hvordan virker botox?

Se videoen omkring virkning og effekt af kosmetiske behandlinger med Botox og Fillers hos LOKOO Kosmetisk Klinik i Aalborg.
Afspil video

Hvilken behandling er den rette?

Vi har lavet en kosmetisk guide til dig, så du kan føle dig tryg i at vælge den helt rette behandling. I guiden vil du se et billede af den gældende behandling samt en beskrivelse af behandlingsprincipper, holdbarhed og pris på botox og filler samt vores nye skinbooster behandling med Profhilo.

Hvad koster en botox behandling?

Du finder alle vores priser og tilbud på botox, fillers og profhilo på vores prisside. Her finder du også tilbud på kombipakker.

Følg @lokoo_kosmetisk_klinik på instagram og se de nyeste før/efter billeder af vores kunders favoritbehandlinger med botox og fillers.

Information om botox

Mulige bivirkninger ved botox/vistabel
Stort set alle kan få en behandling med Botox. De få der ikke kan få behandlingen er følgende:
  • Er gravid eller ammer.
  • Lider af muskelsygdomme fx Myastenia Gravis, Eaton Lambert Syndrom eller andre.
  • Lider af sygdomme i nervesystemet eller har en bindevævssygdom.
  • Er i medicinsk blodfortyndende behandling* eller har en blødersygdom.
  • Er i behandling med visse grupper af antibiotika.
  • Tidligere haft en allergisk reaktion ved behandling af Botox.
Der sættes en halv time af til behandlingen. Selve injektionen tager kun få minutter. Du kan tage hjem eller tilbage på arbejde umiddelbart efter.

Behandlingen begynder at virke i løbet af ca. 2 – 5 dage, og den fulde effekt ses efter ca. 14 dage. Den gennemsnitlige holdbarhed er ca. 3 – 4 måneder. Ved gentagne behandlinger med ca. 12 ugers mellemrum kan effekten holde længere og længere for hver gang. Du kan forvente en reduktion af dine rynker på 70 – 90%.

Der er visse former for håndkøbsmedicin såsom, fiskeolie, Ibumetin og andre naturpræparater som nedsætter blodets evne til at størkne. Vi råder dig derfor til at undgå disse et par dage før behandlingen. Herved kan du mindske risikoen for hævelse, blå mærker og blødninger på injektionsstederne.
Der bliver taget før-foto af dig inden den 1. behandling, som bliver arkiveret i vores journalsystem. Dette er et lovkrav fra sundhedsstyrelsen.

Ved selve behandlingen sidder du oprejst på et leje. Huden afrenses og desinficeres. Dernæst injiceres Botoxen med en meget tynd kanyle i området der ønskes behandlet. Antallet af stik kan variere fra person til person. Typisk er bekymringsrynken mellem 5-7 stik, panden mellem 6-8 stik og smilerynkerne mellem 4-6 stik. 
Du må gerne have en ledsager med ved behandlingen.

For at forhindre Botoxen i at påvirker andre omkringliggende muskler i området, bør du ikke ligge ned og du bør ikke røre ved det behandlede område i ca. 3 timer efter behandlingen. Desuden bør du ikke tage sol eller dyrke motion efter behandlingen samme dag. Dagen efter behandlingen kan du nemt genoptage disse ting. Det behandlede område kan blive let hævet og rødt umiddelbar efter behandlingen, dette aftager ofte inden for ca. 15-30 minutter. Hvis du har fået et blå mærke i forbindelse med behandlingen, vil dette ofte kunne ses lige efter behandlingen, ved nogen ses det først senere på dagen. Det blå mærke er ikke farligt, påvirker ikke behandlingen og forsvinder igen.
14 dage efter din behandling har du mulighed for at komme til et opfølgende besøg, hvor vi sammen gennemgår resultatet. Ved dette besøg er der mulighed for touch up af behandlingen, som hos os er gratis ved alle Botox behandlinger, foruden Masseter/kraftig kæbemuskel.

Der ses sjælden alvorlige bivirkninger eller komplikationer ved en Botox behandling. De mest hyppige bivirkninger er ikke alvorlige og de er forbigående: Forbigående blå mærker er den hyppigste komplikation. Hvis der forekommer hævelse, ømhed eller misfarvning kan dette reduceres med is-pakninger på de behandlede områder i 15 min hver 2. time på selve dagen. Hvis du får et blåt mærke, vil det typisk forsvinde i løbet af 6-10 dage. Der kan i tilfælde på mindre end 1 % forekomme følgende sjældne bivirkninger: Disse bivirkninger er midlertidige og forsvinder af sig selv efter kort tid:
  • Midlertidig sænkning af øjenbryn eller øjenlåg
  • Forbigående synsforstyrrelser
  • Tørre øjne
  • Kløe og udslet
  • Hævede øjenlåg
  • Indadvendte øjenlåg
  • Hovedpine
  • Allergisk reaktion
  • Mundtørhed
  • Formindskelse af musklens størrelse
  • Forbigående lammelse af ansigtsmuskulaturen i det behandlede område
  • Lettere kvalme
  • Influenza lignende symptomer

Såfremt der efter behandlingen skulle opstå forværring eller uventet synke- eller talebesvær, problemer med at trække vejret eller muskelsvaghed, skal du omgående søge lægehjælp.
Ved Spørgsmål til bivirkninger eller akut hjælp ang. En behandling kan du ringe på 50409434.
Hvis ikke dette nummer bliver besvaret og du har akut brug for hjælp, skal du kontakte din egen læge eller vagtlæge.
Ved kritisk akut situation ring 112.

Hvem foretager behandlingen?

Mød team LOKOO

LOKOO Kosmetisk Klinik er specialister i kosmetiske behandlinger med Botox og Fillers. Vi er et team af fagligt uddannet personale, som alle stiller krav til kvalitet og naturlige resultater. I huset møder du vores klinikansvarlige læge og kosmetisk uddannet personale. Vi er godkendt hos Sundhedsstyrelsen til at foretage kosmetiske behandlinger.
<3

Velkommen indenfor

Hos LOKOO tilbyder vi gratis lovpligtige forundersøgelser til vores behandlinger med botox og filler. Vi anbefaler, at du læser vores information om kosmetiske behandlinger. Til din undersøgelse vil vi lytte til dine tanker og eventuelle bekymringer omkring en kosmetisk behandling. Hos Lokoo er vi 100% autoriserede kosmetiske sygeplejersker, og vi er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

mød vores Ambassadører

Afspil video

Amanda Palm

Amanda Palm er professionel influencer og ambassadør for LOKOO. Se videoen og hør, hvorfor Amanda får sine behandlinger hos os i Klinik LOKOO.

LISE Saxtoft

Lise Saxtoft er ambassadør for Klinik LOKOO. Se videoen og hør Lise fortælle sin historie med kosmetiske behandlinger. 

Afspil video

<3

Book en gratis forundersøgelse

Når du skal have foretaget en kosmetisk behandling med enten Botox og/eller Fillers, er det lovpligtigt at afholde en konsultation inden, så vi overholder kravene om 48 timers betænktningstid. Det gælder også, selvom du måske har fået foretaget behandlinger hos andre kosmetiske klinikker. Hos LOKOO har vi altid gratis og uforpligtende forundersøgelser. Vi glæder os til at se dig!